Træning i det fri
Siden vores planet blev dannet for ca. 4.5 milliarder år tilbage i tiden, har både plante- og dyreliv blomstret i adskillige diverse retninger.
Alt liv på Jorden i dag, inklusiv dyr, planter, bakterier og os mennesker, stammer ifølge Charles Darwins evolutionsteori fra en encellet organisme, som eftersigende begyndte at spire for omkring 3.8 milliarder år siden et sted hvor der var vand. For hvor der er vand, findes der optimale betingelser for fotosyntese, hvorved fast materiale kan dannes.
Først kom encellede organismer til live, som kunne være i form af bakterier, alger og svampe. Sidenhen for 1.8 milliarder år tilbage formerede det sig til tocellede organismer, hvorfra dyrelivet fik betingelser for udvikling. Fra at være bløde svampedyr evolverede vi os gennem flere hundrede millioner år til hvirveldyr med knoglestruktur til følge, såsom Pikaia, det ældst daterede hvirveldyr vi har fundet fossil af.
Illustration af Pikaia – kendt som hvirveldyrets forfader
Billedkilde: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/
Da plantelivet senere ekspanderede sig til fastlandet for 470 mio. år tilbage, fulgte dyrelivet hurtigt trop i og med der nu var føde at indtage der. Arme, ben og lunger udvikledes, så dyrelivet kunne være i stand til at få gang på jord. Tilmed var ozonlaget blevet dannet rundt om Jorden, som beskyttede de levende væsner over vand mod solens skarpe UV-stråler.
Det mest kendte bevis vi har i dag på denne overgang fra vand til land, er fisken Tiktaalik roseae – vi befinder os nu for ca. 420 mio. år siden på vores tidslinje.
Herfra har blandt andet diverse flora, insekter, krybdyr, padder, fugle og pattedyr set dagens lys, og dermed også os selv, vores slægt: Homo (menneske) for ca. 2.5 mio. år siden i Afrika, formentlig som nære efterkommere af abeslægten Australopithecus afarensis – den “sydlige abe”.
I Afrika udviklede slægten Homo sig i flere forskellige arter, hvorimens adskillige begyndte at migrere til Europa og Asien. Herunder er illustreret nogle af de mest kende Homo-arter inklusiv den “sydlige abe” i et nogenlunde korrekt eskaleret højdeforhold.
Som bekendt er vi, Homo sapiens, den eneste menneskeart der har overlevet datidens strabadser, såsom enorme vulkanudbrud og meteornedslag, samt klimaforandringer til den enten ekstremt kølige eller varme side.
Sidenhen har vi været igennem forskellige begivenheder og episoder som har formet os til det menneske vi er, og det liv vi lever, i dag. Følgende nedenstående perioder har ændret vores levemåde markant:
Jæger-samler samfund
ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Agerbrugsrevolutionen
ca. 12.000 år siden
Den videnskabelige revolution
ca. 500 år siden
Den 1. industrielle revolution
ca. 200 år siden
Den 2. industrielle revolution
ca. 100 år siden
Den 3. industrielle revolution
ca. 50 år siden
Den 4. industrielle revolution
I dag
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Billedkilde: http://www.sci-news.com
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Billedkilde: https://www.worldatlas.com
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Billedkilde: https://medium.com
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Billedkilde: https://econlitco.org
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Billedkilde: http://www.anthonyelliott.org
Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund
Ca. 12.000 år siden
Ca. 500 år siden
Ca. 200 år siden
Ca. 100 år siden
Ca. 50 år siden
Billedkilde: https://europeansting.com
Som ovenstående viser er mennesket gået igennem adskillige forandringer, og de har hver især haft stor betydning for den måde vi lever vores liv på.
Forandringerne er dog ikke altid gunstige for vores biologiske behov. Nok er det smart at vi har computere, smartphones, moderne boliger og biler, men de kan også let gå ind og forsty, såsom at få bevæget sig efter at have brugt meget tid ved computeren, smartphonen, i sofaen eller bilen.
Moderne boliger og biler kan også sætte os i økonomisk gæld, som gør, at vi må gøre alt hvad vi kan for at beholde vores vellønnede job – hvilket kan være en stor kilde til stress.
Ligeledes forurener flere af produktionerne, så både vi mennesker og vores planet går i forfald, grundet den forøgede kuldioxid i atmosfæren. En mere klimavenlig omstilling er dog heldigvis på vej..
Siden Homo sapiens spredte sig fra Østafrika til resten af verden er diverse sociologiske strukturer blevet oprettet, herunder nationaliteter, religioner samt et væld af forskellige kulturer, alt efter hvor sapiens har befundet sig. Denne udvikling har skabt mangfoldige liv, men dog må vi ej glemme, at vi på trods af forskelligheder (seksualitet, miljø, kultur, religion, ophav) alle er ens. Vi har de samme behov, bl.a. at opleve omsorg, kærlighed, tryghed, glæde, samt det, at blive stimuleret i både krop og sind. Det er noget vi alle har brug for, for at trives.
Et smukt eksempel på at vi i bund og grund er ens er filmen ‘HUMAN’ instrueret af franskmand Yann Arthus-Bertrand, og den kan ses lige her med en fin portion tålmodighed, eftersom det er 3 klip af ca. halvanden times varighed – go’ fornøjelse 🙂🎬🍿
HUMAN – del 1
HUMAN – del 2
HUMAN – del 3
Ønsker du yderligere information om emnet anbefales følgende
Litteratur:
TV-serie: