• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

Fri Træning

Træning i det fri

  • Forside
  • Træning
    • Personlig Træning
    • Drop In
    • Workshop
  • Kalender
  • Kontakt
  • Om Fri Træning
  • Grundsten
  • Inspiration

Her er du, fortsat

Vi kender nu til vores eksterne omstændigheder, altså hvor vi befinder os i universet, nu skal vi se lidt nærmere på de interne, nærmere bestemt hvor vi, Homo Sapiens, kommer fra og hvor vi befinder os i dag.

Siden vores planet blev dannet for ca. 4.5 milliarder år tilbage i tiden, har både plante- og dyreliv blomstret i adskillige diverse retninger.

Alt liv på Jorden i dag, inklusiv dyr, planter, bakterier og os mennesker, stammer ifølge Charles Darwins evolutionsteori fra en encellet organisme, som eftersigende begyndte at spire for omkring 3.8 milliarder år siden et sted hvor der var vand. For hvor der er vand, findes der optimale betingelser for fotosyntese, hvorved fast materiale kan dannes.

Først kom encellede organismer til live, som kunne være i form af bakterier, alger og svampe. Sidenhen for 1.8 milliarder år tilbage formerede det sig til tocellede organismer, hvorfra dyrelivet fik betingelser for udvikling. Fra at være bløde svampedyr evolverede vi os gennem flere hundrede millioner år til hvirveldyr med knoglestruktur til følge, såsom Pikaia, det ældst daterede hvirveldyr vi har fundet fossil af.

Illustration af Pikaia – kendt som hvirveldyrets forfader

Billedkilde: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/

Da plantelivet senere ekspanderede sig til fastlandet for 470 mio. år tilbage, fulgte dyrelivet hurtigt trop i og med der nu var føde at indtage der. Arme, ben og lunger udvikledes, så dyrelivet kunne være i stand til at få gang på jord. Tilmed var ozonlaget blevet dannet rundt om Jorden, som beskyttede de levende væsner over vand mod solens skarpe UV-stråler. 

Det mest kendte bevis vi har i dag på denne overgang fra vand til land, er fisken Tiktaalik roseae – vi befinder os nu for ca. 420 mio. år siden på vores tidslinje.

Illustration af Tiktaalik roseae – formodentlig et af de første dyr fra vand til land

 Billedkilde: https://phys.org

Øverst ses en rekonstruktion, nederst et ca. 400 mio. år gammelt fossil

 Billedkilde: https://curioscitree.wordpress.com 

Herfra har blandt andet diverse flora, insekter, krybdyr, padder, fugle og pattedyr set dagens lys, og dermed også os selv, vores slægt: Homo (menneske) for ca. 2.5 mio. år siden i Afrika, formentlig som nære efterkommere af abeslægten Australopithecus afarensis – den “sydlige abe”.

I Afrika udviklede slægten Homo sig i flere forskellige arter, hvorimens adskillige begyndte at migrere til Europa og Asien. Herunder er illustreret nogle af de mest kende Homo-arter inklusiv den “sydlige abe” i et nogenlunde korrekt eskaleret højdeforhold.

Australopithecus afarensis
  • Australopithecus afarensis
  • Den sydlige abe

  • Levede i: Østafrika

  • Fra ca. 3.8 mio. - 
    3 mio. år siden
  • Australopithecus afarensis
  • Den sydlige abe
  • Levede i: Østafrika
  • Fra ca. 3.8 mio. - 
    3 mio. år siden
Homo habilis
  • Homo habilis
  • Det dygtige menneske
  • Levede i: det sydlige Afrika
  • Fra ca. 2.4 mio. - 
    1.5 mio. år siden
  • Homo habilis
  • Det dygtige menneske
  • Levede i: det sydlige Afrika
  • Fra ca. 2.4 mio. - 
    1.5 mio. år siden
Homo erectus
  • Homo erectus
  • Det oprejste menneske

  • Levede i: Østasien

  • Fra ca. 2 mio. - 250.000 år siden (den længst levende Homo-art)
  • Homo erectus
  • Det oprejste menneske
  • Levede i: Østasien
  • Fra ca. 2 mio. - 250.000 år siden (den længst levende Homo-art)
  • Homo neanderthalensis
  • Mennesket fra neander-dalen (neandertaler)
  • Levede i: Europa og det vestlige Asien
  • Fra ca. 400.000 - 40.000 år siden
  • Homo neanderthalensis
  • Mennesket fra neander-dalen (neandertaler)
  • Levede i: Europa og det vestlige Asien
  • Fra ca. 400.000 - 40.000 år siden
Homo sapiens
  • Homo sapiens
  • Det tænkende menneske
  • Udviklede sig i: Østafrika
  • Fra ca. 200.000 år siden til i dag
  • Homo sapiens
  • Det tænkende menneske
  • Udviklede sig i: Østafrika
  • Fra ca. 200.000 år siden til i dag

Som bekendt er vi, Homo sapiens, den eneste menneskeart der har overlevet datidens strabadser, såsom enorme vulkanudbrud og meteornedslag, samt klimaforandringer til den enten ekstremt kølige eller varme side. 

Sidenhen har vi været igennem forskellige begivenheder og episoder som har formet os til det menneske vi er, og det liv vi lever, i dag. Følgende nedenstående perioder har ændret vores levemåde markant:

Jæger-samler samfund
ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugsrevolutionen
ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution
ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution
ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution
ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution
ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution
I dag

Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Jæger-samler samfund

Ca. fra 2.5 mio. år siden

  • Jæger-samlere levede sammen som nomader i mindre selvforsynende grupper, hvor de på egen hånd skaffede føde, skabte remedier og søgte ly i huler.
  • De spiste en varieret og næringsrig kost, og havde en alsidig og stimulerende hverdag med et stærkt helbred til følge.

Billedkilde: http://www.sci-news.com

Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Billedkilde: https://geneticliteracyproject.org

Agerbrugsrevolutionen

Ca. fra 12.000 år siden

  • Sapiens begynder systematisk at dyrke jord og opdrætte dyr, for at sikre mere frugt, korn og kød.
  • Befolkningstallet stiger massivt, eftersom flere kan brødfødes.
  • Et arbejdsmarked med lange arbejdsdage etableres (som vi kender det i dag), dog sæsonbestemt alt efter hvordan vejret gebærdede sig, med henblik på såning og høst.
  • De samme afgrøder spises, altså haves en mindre varieret kost, og en mindre alsidig og stimulerende hverdag, som resulterer i flere sygdomme.
Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Den videnskabelige revolution

Ca. fra år 1543

  • Religion, overtro og frygt erstattes med argumentation og viden.
  • Den moderne videnskab begynder, hvor velargumenteret og evidensbaseret data bliver den reelle viden vi forholder os til.
  • Vidensbegavede personer såsom Kopernikus (beviste det heliocentriske verdensbillede), Newton (tyngdekraften), Darwin (evolutionsteorien) og Einstein (relativitetsteorien) ændrer vores syn på verden.

Billedkilde: https://www.worldatlas.com

Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Billedkilde: https://medium.com

Den 1. industrielle revolution

Ca. fra år 1780

  • Opfindelse af dampmaskinen gør, at vi går fra håndværksproduktion til industriel produktion, især i tekstil- og jernindustrien.
  • Øget behov for kul til dampmaskiner sætter skub i mine-industri.
Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Den 2. industrielle revolution

Ca. fra år 1870

  • Elektricitet vinder indpas som kraftkilde.
  • Masseproduktion eskalerer, eftersom produktioner på fabrikker systemoptimeres.
  • Telekommunikation mellem byer, lande og verdensdele bliver muligt.
  • Global transport af råvarer og produkter sker via dampdrevne lokomotiver og skibe.

Billedkilde: https://econlitco.org

Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Billedkilde: http://www.anthonyelliott.org

Den 3. industrielle revolution

Ca. fra år 1969

  • Digitalisering: Storbrug af elektronik, computere og industriel IT.
  • Automatisering: Produktionshastighed øges markant, computere og robotter overtager diverse menneskelige opgaver.
Jæger-samler samfund

Ca. 2.5 mio. år siden
– vores første samfund

Agerbrugs-revolutionen

Ca. 12.000 år siden

Den videnskabelige revolution

Ca. 500 år siden

Den 1. industrielle revolution

Ca. 200 år siden

Den 2. industrielle revolution

Ca. 100 år siden

Den 3. industrielle revolution

Ca. 50 år siden

Den 4. industrielle revolution

I dag

Den 4. industrielle revolution

Ca. fra år 2000

  • Robotter indtager så småt det offentlige rum.
  • Kunstig intelligens er i stor udvikling, såsom IBM's Watson, der bl.a. indgår aftale med danske Region Hovedstadenom f.eks. at søge efter brystkræftknuder.
  • Internet of Things kobler dine ting til internettet.
  • Big data: I og med meget i dag er digitalt, samles der så store mængder data, at det kan bruges af virksomheder og andre til at registrere mønstre og forudsige fremtiden. Ovenstående gør data så værdifuldt at det ofte nævnes som 'det nye olie'.
  • 3D-printere kan bl.a. printe hele bygninger.
  • Selvkørende biler og droner skaber nye transportmuligheder.
  • Genteknologi baner sig vej frem, især DNA-saksen 'CRISPR' revolutionerer videnskaben.

Billedkilde: https://europeansting.com

Som ovenstående viser er mennesket gået igennem adskillige forandringer, og de har hver især haft stor betydning for den måde vi lever vores liv på. 

Forandringerne er dog ikke altid gunstige for vores biologiske behov. Nok er det smart at vi har computere, smartphones, moderne boliger og biler, men de kan også let gå ind og forsty, såsom at få bevæget sig efter at have brugt meget tid ved computeren, smartphonen, i sofaen eller bilen.

Moderne boliger og biler kan også sætte os i økonomisk gæld, som gør, at vi må gøre alt hvad vi kan for at beholde vores vellønnede job – hvilket kan være en stor kilde til stress.
Ligeledes forurener flere af produktionerne, så både vi mennesker og vores planet går i forfald, grundet den forøgede kuldioxid i atmosfæren. En mere klimavenlig omstilling er dog heldigvis på vej..

Siden Homo sapiens spredte sig fra Østafrika til resten af verden er diverse sociologiske strukturer blevet oprettet, herunder nationaliteter, religioner samt et væld af forskellige kulturer, alt efter hvor sapiens har befundet sig. Denne udvikling har skabt mangfoldige liv, men dog må vi ej glemme, at vi på trods af forskelligheder (seksualitet, miljø, kultur, religion, ophav) alle er ens. Vi har de samme behov, bl.a. at opleve omsorg, kærlighed, tryghed, glæde, samt det, at blive stimuleret i både krop og sind. Det er noget vi alle har brug for, for at trives.

Et smukt eksempel på at vi i bund og grund er ens er filmen ‘HUMAN’ instrueret af franskmand Yann Arthus-Bertrand, og den kan ses lige her med en fin portion tålmodighed, eftersom det er 3 klip af ca. halvanden times varighed – go’ fornøjelse 🙂🎬🍿

HUMAN – del 1

HUMAN – del 2

HUMAN – del 3

Ønsker du yderligere information om emnet anbefales følgende

Litteratur:

  • En lille bog om universet 
    2016, Anja C. Andersen
  • Sapiens - En kort historie om menneskeheden
    2017, Yuval Noah Harari
  • Homo Deus - En kort historie om i morgen
    2018, Yuval Noah Harari

TV-serie:

  • Cosmos: A Spacetime Odyssey
    2014, National Geographic
  • Cosmos: Possible Worlds
    2020, National Geographic
  • Historien om mennesket - med Rane Willerslev
    2020, DR

Copyright © 2022 · Showcase Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in